Vision Park 6000 Kolding

Her lægger vi jord og hjerner til at hjælpe visionære virksomheder med at udvikle deres nye hovedsæde, kontorbygning, showroom eller noget helt fjerde. Vision Park er et 43,5 hektar stort erhvervsområde, som bliver udviklet med respekt for naturen og efter bæredygtige principper.

Områdets første lagerbygning på 100.000 kvadratmeter, der er under opførelse til indflytning i 2023, er Danmarks største erhvervsbyggeri og bliver det første af sin slags, der opnår Guld-certificering efter den internationalt anerkendte og helhedsorienterede DGNB-standard. Det vil sige, at der i byggeriet er taget omfattende hensyn til både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.

Til grund for DGNB-certificeringen ligger 49 kriterier, der omhandler alt fra energiforbrug og materialernes påvirkning af nærmiljøet til æstetik og indeklima.

Fokus på natur og bæredygtighed i og omkring erhvervsparken

Omkring erhvervsparkens lager- og kontorbygninger vil store naturområder være tilgængelige for både virksomhederne og offentligheden.

Idéen er at gøre Vision Park som helhed til et attraktivt område for både virksomheder, medarbejdere og gæster, men også for borgere og turister, der kan nyde naturen og biodiversiteten i parken.

De første 60.000 kvadratmeter lager er allerede udlejet til Schou Company, der også opfører 15.500 kvadratmeter administration og showroom i Vision Park. Den internationale handelskoncern, som oprindeligt er grundlagt i Vamdrup og Kolding, samler dermed sine aktiviteter i Kolding.

  • Adresse: Andreas Schous Vej, 6000 Kolding
    Projekttype: Erhvervspark
    Størreste: 43,5 hektar

    www.visionpark.dk

  • Vision Park er et strategisk og logistisk oplagt bindeled mellem Skandinavien og resten af Europa. Midt i Trekantområdet og lige ved E45, afkørsel 65. Central placering og smuk beliggenhed.

Erhvervsparkens første lagerbygning er på hele 100.000 m2.

 

Blev du interesseret i projektet?

Vores team sidder klar til at hjælpe dig videre ved spørgsmål eller ydeligere information omkring projektet.